Hvad er kryptovaluta og er det en god investering?

  • af
Du kan blandt andet bruge procentregning til at investere i kryptovaluta

Har du brug for en lille introduktion til en af de nye populære investeringsmetoder? Det får du her i denne artikel, hvor vi vil fortælle dig lidt nærmere om kryptovaluta.

Hvad er kryptovaluta og hvordan fungerer det?

Krypto er en form for online valuta, som har værdi på samme måde, som en aktie har. Folk handler med disse online valutaer, selvom de udelukkende eksisterer virtuelt. Disse online valutaer kaldet kryptovalutaer har ligeledes kurser, som går op og ned. Dette betyder, at man kan opnå et afkast på samme vis, som når man investerer i en aktie i en virksomhed. 

Handel med kryptovaluta adskiller sig dog milevidt fra handel med valuta eller aktier. Der er nemlig ingen centralbank, som styrer og regulerer kurserne. Dette betyder også at kurserne kan være meget flygtige. Det kan derfor også være risikabelt at smide mange penge efter en investering i kryptovaluta – idet man aldrig rigtig kan forudse kryptoens værdi om blot en time. 

Den første kryptovaluta, som verdenen nogensinde blev præsenteret for, var Bitcoin. Dette skete tilbage i 2008, så hele konceptet om kryptovaluta er i sandhed en nyere investeringsmetode. 

Denne form for investeringsmetode er også blevet meget populær over de senere år. Folk er tiltrukket af denne spændende online valuta! At handle kryptovalutaer er bestemt også blevet nemmere efter, at internettet har gjort handelsplatforme meget tilgængelige. Det betyder, at mange har adgang til investeringsuniverset! 

Er krypto en god investering? 

Nu til dags findes der mange forskellige investeringsmetoder og der er helt sikkert også en, som passer dig. Handel med krypto anses dog for at være en del mere risikofyldt end mange andre investeringsmetoder. Det betyder altså, at man skal passe en smule på. Man skal eksempelvis aldrig investere mere, end man har råd til at tabe! 

Det kan derfor være en god idé, at lave en investeringsplan, hvis du gerne vil i gang med at investere i krypto. På den måde kan du nemlig nemt skabe dig et overblik over dine investeringer og din økonomi. 

Hvis du aldrig har investeret før, bør du huske at undersøge dine muligheder. Du bør også læse op på nogle af de ting, som man bør være opmærksom på, når man er helt grøn i feltet – herunder også beskatningen ved potentielt afkast. Det er altid rart at vide, hvor mange procent af et afkast, som skal betales til SKAT.   

Yderligere er det vigtigt aldrig blot at følge strømmen! Selvom din ven er helt sikker på, at han har en god investeringsplan, bør du altid stille spørgsmålstegn ved udsagnet og lave din egen research. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *