Regnehierarki + Opgaver

Når man regner et regnestykke, som indeholder flere forskellige regnearter(plus, minus, gange eller dividere), så er det vigtigt at kende regnearternes hierarki.

Regnehierarkiet fortæller nemlig hvilken rækkefølge, som du skal regne regnestykket.

Regnehierarkiet er som følgende:

  1. Udregn parenteser
  2. Udregn potenser og rødder
  3. Udregn gange og dividere fra venstre mod højre
  4. Udregn plus og minus fra venstre mod højre

Det er meget vigtigt, at man følger regnehierarkiet, da man i mange tilfælde vil få det forkerte svar, hvis man ikke følger rækkefølgen.

Eksempler:

\( 20 + 4 \times 4 = \text{?} \)

Her kunne man være fristet til at starte fra venstre med at plusse \( 20 + 4 \). Men det er forkert. For i regnehierarkiet kan vi se, at vi skal gange før vi plusser. Derfor ganger vi først \( 4 \times 4 \).

\( 20 + 16 \)
Da vi nu er nået til punkt 4 i regnehierarkiet, kan vi nu plusse tallene sammen.
\( = 36 \)
\( 5 \times 2^2 + 12 \div 4 = \text{?} \)

Her starter vi med at udregne roden \( 2^2 \) i regnestykket.

\( 5 \times 4 + 12 \div 4 \)
Så skal vi gange og dividere.
\( 20 + 3 \)
Og til sidst kan vi plusse.
\( = 23 \)
\( \left( 8 + 12 \right) \times 4^2 - 8 = \text{?} \)
Først skal vi udregne parentesen \( \left( 8 +12 \right) \).
\( 20 \times 4^2 - 8 = \)
Så udregner vi potensen \( 4^2 \).
\( 20 \times 16 - 8 = \)
Derefter ganger vi \( 20 \times 16 \).
\( 320 - 8 \)
Og til sidst kan vi minus.
\( = 312 \)

Regnehierarki opgaver

Her er en række opgaver med regnehierarki, som du kan bruge til at øve dig på regnereglerne i regnehierarkiet.

\( 50 - 20 * 2 = \text{?} \)

Svar: 10

\( 2^3 + 12 * 2 = \text{?} \)

Svar: 32

\( \left( 60 - 10 \times 3 \right) \times 3 + 10 = \text{?} \)

Svar: 100

\( 30 - 10 \times 3^2 = \text{?} \)

Svar: -60

\( 9 - 4 \times 2 + 3^2 = \text{?} \)

Svar: 10

\( 5 + 10 \times 5^2 - \left( 5+ 5 \right) = \text{?} \)

Svar: 245

\( 5^2 \div 5 - 5 + \left( 2 + 8 \right) * 3^2 - 40 = \text{?} \)

Svar: 50